Fiskehuset i Pondicherry, designet af Mona Doctor-Pingel, forener flora og fauna i sit design. Facaden dæmper støj og beskytter mod fugle. Huset ligger ved en travl hovedgade og byens centrale kanal. Foto: Prabuddha Patro.
Pondicherry er en af Sydindiens historiske og attraktive byer. Den ligger ved Den Bengalske Bugt, og området omkring er kendt for sin eksperimenterende og vibrerende arkitekturstil. Her er mange alternative bygninger, som er designet, så de ”stikker ud i gadebilledet”.
Èt af dem er Fish House (fiskehuset), hvor NyTænk er på eftermiddagsbesøg sammen med arkitekten bag Mona Doctor-Pingel. Huset ligger på hjørnet af en travl hovedgade ved byens centrale kanal og har fire etager. Det har stået færdigt siden 2019.
Facaden vender øst, så solen står lige på det meste af dagen. Kun 200 meter derfra ligger havet, og nær ved er der et lokalt fiskemarked, som tiltrækker mange sultne fugle til området. Samtidig er der markant trafikstøj fra de mange knallerter og biler, der trafikerer forbi på daglig basis.
Alt i alt var der behov for at tænke i en konstruktion, hvor hjemmet blev beskyttet og lukket af.
Jeg ville skabe noget, der gav skygge, og samtidig var grønt uden behov for en masse vedligeholdelse,
Foto: Didier Larsen
Den yderste facade er grøn fra fortov til tag og lavet med en ramme af metal, der er adskilt fra de solide murstens-kolonner. Her gror blandt andet jasmin blomster og flotte gule valmue arter. I bunden er der et jordlag.
Mona fortæller, at det er nemmere at anlægge større planter, der gror naturligt mod lyset, i stedet for små potteplanter, der skal drypvandes og fordres med udvalgte næringsstoffer. Sidstnævnte kræver langt meget mere af husejerne – så det er ikke særlig fleksibelt.
Fordi husets facade er ”levende” og ændrer sig i takt med, at årene går, er det dog stadig vigtigt, at ejerne går op i at holde planterne nogenlunde, understreger Mona. Samtidig skal metallet også plejes og males løbende, så det ikke eroderer i den stærke salte luft fra havet.
Hele setuppet kræver dygtige hænder, der kan lave rammen og metalarbejdet samt har en god idé om, hvordan man kan gro forskellige planter, mener hun. Og så bør det gøres i tæt samarbejde med kunden.
Ejer og søn i familien Auroshashwat Jena fortæller, at bygningen er helt unik og anderledes end de konventionelle modeller, den velhavende familie før har boet i. Også selvom den kræver lidt ekstra arbejdsindsats, og familien har måttet opgive nogle kvadratmeter til den grønne indretning.
Vi skal bare sørge for, at planterne vokser godt, dvs. give gødning, omplante og så nye frø. Samt vande dem regelmæssigt. Derudover skal vi pleje metalværket. Så der er selvfølgelig noget vedligeholdelse for beboerne. Men det er overkommeligt,
Bygningen er naturligt ventileret, så der har kun været behov for at installere aircondition i soveværelserne. Bagerst er der for eksempel også en gårdhave, som skaber luft og lys til hele bagsiden, inklusiv badeværelserne, viser Mona.
Foto: Santosh Kumar
Naturlig ventilation er en brugbar egenskab i Indien, et land med en årlig gennemsnitstemperatur på over 30 grader. Her er de fleste beboere afhængige af enten aircondition-systemer eller små flytbare elektroniske ventilatorer.
Fiskehuset i den mellemstore indiske by er et godt eksempel på, hvordan man kan både lydisolere, skabe grønt liv på bygninger og gennemtræk af luft uden brug af strøm.
En biopond langs den østlige væg hjælper med ekstra nedkøling, mens betonblokke skaber automatiske ‘luftkanaler’ i konstruktionen.
Foto: Santosh Kumar
Det skønne ved bygningen er, at den er i konstant forandring. Den er levende,
