{"id":4465,"date":"2023-10-30T07:50:52","date_gmt":"2023-10-30T07:50:52","guid":{"rendered":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/2023\/10\/30\/explainer-disse-faktorer-forarsager-iltsvind-i-havet\/"},"modified":"2026-02-07T13:39:39","modified_gmt":"2026-02-07T13:39:39","slug":"explainer-disse-faktorer-forarsager-iltsvind-i-havet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/2023\/10\/30\/explainer-disse-faktorer-forarsager-iltsvind-i-havet\/","title":{"rendered":"Explainer: Disse faktorer for\u00e5rsager iltsvind i havet"},"content":{"rendered":"\n

Havbund med d\u00f8ende bunddyr og \u2019liglagen\u2019 \u2013 en hvid bel\u00e6gning af svovlbakterier, der udg\u00f8r den sidste barriere mod frigivelse af giftig svovlbrinte. Foto: Nanna Rask.<\/p>\n\n\n\n

Lavet i samarbejde med Jens W\u00fcrgler Hansen, seniorr\u00e5dgiver ved Institut for Ecoscience, DCE- Center for Milj\u00f8 og Energi, Aarhus Universitet.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi har i mange \u00e5r set massive problemer med iltsvind i de danske farvande, der nu har lagt havbunden \u00f8de hen og f\u00e5et dyre- og planteliv til at forsvinde i store omr\u00e5de. Explaineren her forklarer, hvordan iltsvind opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Det er en ekstremt relevant viden for alle, der arbejder inden for jordbrug. If\u00f8lge Milj\u00f8ministeriets rapport \u2019Vandomr\u00e5deplanerne 2021-2027\u2019<\/a> kommer langt st\u00f8rstedelen af de ekstra n\u00e6ringsstoffer, som prim\u00e6rt for\u00e5rsager iltsvind i havene, nemlig fra landbruget. Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r der tilf\u00f8res for meget kv\u00e6lstof til kystn\u00e6re omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

Tilf\u00f8rslen af n\u00e6ringsstoffer fra land til vand sker, n\u00e5r afgr\u00f8der p\u00e5 markerne ikke optager al den anvendte g\u00f8dning, s\u00e5 den vaskes ud i vandl\u00f8b og ender i havet. Der ligger s\u00e5ledes en vigtig og altafg\u00f8rende opgave for alle, der arbejder i landbrugssektoren i; hvordan man kan bruge mindre g\u00f8dning og udnytte den bedre.<\/p>\n\n\n\n

Landm\u00e6nd, skovteknikere, agro\u00f8konomer, landinspekt\u00f8rer og fiskerierhvervet b\u00f8r have en forst\u00e5else for, hvordan iltsvind opst\u00e5r, hvad effekten er, og hvad der kan g\u00f8res for at afhj\u00e6lpe det.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I et normalt og iltrigt havmilj\u00f8 vil der v\u00e6re en moderat plantev\u00e6kst af alger i overfladevandet samt blomsterplanter og tang p\u00e5 bunden. N\u00e5r algerne d\u00f8r, synker de ned p\u00e5 havbunden, hvor bunddyr som orme og snegle sammen med bakterier g\u00e5r i gang med at nedbryde dem.<\/p>\n\n\n\n

Hvis der er stor n\u00e6ringstilf\u00f8rsel af kv\u00e6lstof og fosfor til havvandet fra land via vandl\u00f8b og grundvand, f\u00e5r planterne tilf\u00f8rt rigeligt med g\u00f8dning. Derfor vil de mikroskopiske alger vokse mere og hurtigere.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: Explainer: Hvordan virker biopesticider?<\/a><\/p>\n\n\n\n

Algerne er f\u00f8de for dyreplankton (sm\u00e5 encellede organismer), og de afgiver b\u00e5de aff\u00f8ring og d\u00f8de celler, som ogs\u00e5 ender p\u00e5 bunden. Alt i alt betyder det, at der synker markant mere organisk materiale til havets bund, n\u00e5r der tilf\u00f8res flere n\u00e6ringsstoffer.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 bunden er der nu mere d\u00f8dt plantemateriale, der skal nedbrydes af bunddyr og bakterier ved en klassisk forr\u00e5dnelsesproces under forbrug af ilt. Det er i sig selv ikke et problem, da dyr og bakterier som udgangspunkt er glade for en stor \u2018madpakke\u2019. Nedbrydelsesprocessen forbruger dog ilt – b\u00e5de fordi bunddyrene tr\u00e6kker vejret under arbejdet (respiration), og fordi ilten indg\u00e5r i selve nedbrydningsprocessen (mineralisering).<\/p>\n\n\n\n

\"Skitse<\/figure>\n\n\n\n

Skitse af koblingen mellem tilf\u00f8rsel af n\u00e6ringsstoffer, algev\u00e6kst og iltsvind. (\u2019Iltsvind \u2013 Christensen, Hansen & \u00c6rtebjerg 2004 (red.), Milj\u00f8biblioteket nr. 4, Danmarks Milj\u00f8unders\u00f8gelser\u2019)<\/p>\n\n\n\n

Udfordringen opst\u00e5r, n\u00e5r m\u00e6ngden af d\u00f8dt plantemateriale bliver s\u00e5 stor, at der ikke er nok ilt til at “klare nedbrydelsesopgaven”.<\/p>\n\n\n\n

Iltsvind sker ganske enkelt gradvist, n\u00e5r iltforbruget over tid er st\u00f8rre end ilttilf\u00f8rslen. Her spiller ikke kun tilf\u00f8rsel af \u2018g\u00f8dning\u2019 og nedbrydeligheden af organisk materiale (planter), men ogs\u00e5 b\u00e5de vandets temperatur samt vind- og str\u00f8mforhold en central rolle.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jere vandtemperatur i havene har en dobbelt negativ betydning for iltindholdet.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jo varmere vandet er, desto hurtigere sker mineraliseringen og dermed iltforbruget, og desto mindre ilt kan vandet indeholde, da iltindholdet i vand falder med stigende temperatur. P\u00e5 grund af den globale opvarmning er b\u00e5de luft- og havtemperaturer stigende, s\u00e5 udledningen af kuldioxid (CO2<\/sub>) og andre klimagasser s\u00e5som metan (CH4<\/sub>) er med til at forv\u00e6rre iltsvindsproblematikken.<\/p>\n\n\n\n

Kraftig bl\u00e6st er vigtig, da vinden blander vandet i havet, s\u00e5 det mere iltrige overfladevand bliver mikset med det iltfattige bundvand. Da det ferskere og varmere overfladevand er lettere end det saltere og koldere bundvand, vil vands\u00f8jlen automatisk lagdele sig, hvis ikke vind og str\u00f8m \u2019forstyrrer\u2019 lagdelingen.<\/p>\n\n\n\n

Den farlige cocktail er, n\u00e5r f\u00f8lgende tre ting sker samtidigt:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. \u00d8get plantetilv\u00e6kst som f\u00f8lge af \u2018overg\u00f8dning\u2019 (eutrofiering)<\/strong><\/li>\n\n\n\n
  2. H\u00f8jere temperatur<\/strong><\/li>\n\n\n\n
  3. L\u00e6ngere periode uden kraftig bl\u00e6st eller storm<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    S\u00e5 opst\u00e5r der udbredt og intenst iltsvind i havet, som det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet i \u00e5r. Det medf\u00f8rer over tid et forarmet havmilj\u00f8, hvor fisk, bunddyr og planter forsvinder eller d\u00f8r. Det d\u00f8de plantemateriale bliver liggende p\u00e5 bunden som et mudret lag, fordi det ikke kan forr\u00e5dne ordentligt uden ilt, n\u00e5r der tilf\u00f8res store m\u00e6ngder til bunden.<\/p>\n\n\n\n

    \"Skitse<\/figure>\n\n\n\n

    Skitse af iltsvindets tre faser fra gode forhold til bundvending og frigivelse af giftig svovlbrinte (\u2019Iltsvind \u2013 Christensen, Hansen & \u00c6rtebjerg 2004 (red.), Milj\u00f8biblioteket nr. 4, Danmarks Milj\u00f8unders\u00f8gelser\u2019).<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r ilten i vandet n\u00e6sten er opbrugt, er der stor risiko for frigivelse af giftig svovlbrinte.<\/p>\n\n\n\n

    Det sker, fordi svovlbrinte er \u2019l\u00e5st\u2019 i den iltede havbund. Men svovlbrinte frigives, n\u00e5r havbunden ikke l\u00e6ngere er iltet. Foruden svovlbrinte siver ogs\u00e5 metangas op fra havbunden, og metan er en skadelig drivhusgas. Sidstn\u00e6vnte kan samles i en stor gasboble lige under havbundsoverfladen og til sidst l\u00f8fte dele af havbunden op i bundvandet ved en s\u00e5kaldt bundvending.<\/p>\n\n\n\n

    Svovlbrinten er en kraftig gift, som dr\u00e6ber alt det levende, som ikke har n\u00e5et at flygte. Lige inden svovlbrinten frigives til bundvandet, dannes et s\u00e5kaldt ‘liglagen’, som er hvide bel\u00e6gninger af bakterier p\u00e5 havbundens overflade, der uskadeligg\u00f8r svovlbrinte \u2013 og dermed udg\u00f8r den sidste barrierer, inden det g\u00e5r helt galt.<\/p>\n\n\n\n

    I yderste konsekvens vil vi se, at f\u00f8dek\u00e6der i de v\u00e6rst ramte omr\u00e5der bryder sammen, hvorved iltsvind f\u00e5r konsekvenser langt ud over det, som sker p\u00e5 havbunden.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Derfor er det n\u00f8dvendigt med en markant reduktion af tilf\u00f8rslen af n\u00e6ringsstoffer til havet, hvis vi vil have et bedre og mere robust havmilj\u00f8. Langt st\u00f8rstedelen af tilf\u00f8rslen af n\u00e6ringsstoffer til havet skyldes tab fra landbrugsproduktionen, hvorfor det bidrag m\u00e5 reduceres markant.<\/p>\n\n\n\n

    Danske landm\u00e6nd er dygtige til at udnytte n\u00e6ringsstofferne. Men hvis vi som nu vil dyrke ca. 60% af landarealet, s\u00e5 skal landm\u00e6ndene blive endnu dygtigere til at begr\u00e6nse tabet fra mark til vand, eller ogs\u00e5 skal landbrugsarealet reduceres \u2013 formodentlig er begge tiltag n\u00f8dvendige. Vi f\u00e5r et stadig d\u00e5rligere havmilj\u00f8 med den nuv\u00e6rende landbrugspraksis.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r der tilf\u00f8res for meget kv\u00e6lstof til kystn\u00e6re omr\u00e5der.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4469,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[14],"class_list":["post-4465","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-jordbrug","tag-vand"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4465","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4465"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4465\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4468,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4465\/revisions\/4468"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4469"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4465"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4465"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4465"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}