{"id":4431,"date":"2023-05-15T07:11:43","date_gmt":"2023-05-15T07:11:43","guid":{"rendered":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/2023\/05\/15\/explainer-hvordan-fungerer-solenergi\/"},"modified":"2026-02-07T13:39:39","modified_gmt":"2026-02-07T13:39:39","slug":"explainer-hvordan-fungerer-solenergi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/2023\/05\/15\/explainer-hvordan-fungerer-solenergi\/","title":{"rendered":"Explainer: Hvordan fungerer solenergi?"},"content":{"rendered":"\n<p style=\"font-size:18px\"><em>Lavet i samarbejde med Gorm Bruun Andresen, energiforsker p\u00e5 Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet. Foto: Didier Larsen<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Solenergi er, n\u00e5r man oms\u00e6tter solens lysstr\u00e5ler til en brugbar form for energi.<br>Energiformen har et k\u00e6mpe potentiale. Faktisk vil solen midt p\u00e5 dagen lyse med knap 1000 watt per kvadratmeter, som rammer jorden. Det er rigtig meget \u2013 i kontrast ligger en indend\u00f8rs LED-p\u00e6re typisk p\u00e5 10 watt.<\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5 vi har virkelig meget solenergi til r\u00e5dighed, hvis vi kan finde ud af at udnytte den. Og det muligg\u00f8r nutidens teknologi heldigvis, b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder varme og elektricitet. Hvis vi starter med varme, s\u00e5 kr\u00e6ver det, at lysstr\u00e5lerne rammer en m\u00f8rk overflade, s\u00e5 de kan absorberes. Det mest effektive er at \u201dfange dem\u201d i et drivhus bekl\u00e6dt med sort indvendigt.<\/p>\n\n\n\n<p>Jo mere hvid en overflade er, jo mere vil den reflektere i stedet for at absorbere. N\u00e5r et lukket omr\u00e5de (som et drivhus) opvarmes p\u00e5 den m\u00e5de, kan man lede r\u00f8r med v\u00e6ske igennem, og v\u00e6sken (for eksempel vand) bliver ogs\u00e5 opvarmet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Den teknologi bruges hyppigt i Danmark i dag p\u00e5 mindre fjernvarmeanl\u00e6g. Man kalder det <strong>lavtemperatur solvarme<\/strong>, fordi v\u00e6sken opvarmes til maksimalt 100 grader. Hvis v\u00e6sken skal v\u00e6re over 100 grader varm \u2013 eksempelvis helt op til 500 grader \u2013 kr\u00e6ver det, at man fokuserer mere lys p\u00e5 samme sted. Der skal bruges en linse eller en opstilling af spejle, s\u00e5 man ligesom kan \u201dsamle\u201d str\u00e5lerne. Vandet skal ogs\u00e5 skiftes ud med f.eks. olie, s\u00e5 det ikke koger i r\u00f8rene.<\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5danne temperaturer bruges p\u00e5 solkraftv\u00e6rker i f.eks. Spanien, og det smarte ved s\u00e5 h\u00f8jt et antal grader er, at der kan skabes damp, som derefter kan bruges i et dampkraftv\u00e6rk eller til procesvarme. Formen kaldes <strong>h\u00f8jtemperatur solvarme<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image alignfull size-full\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/solcelletagbangla.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-6895\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Solcelleanl\u00e6g i Dhaka i Bangladesh. Foto: Didier Larsen<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><strong>Mens VVS\u2019ere typisk vil besk\u00e6ftige sig med soldrevne varmeanl\u00e6g, er det elektrikeres opgave at arbejde med solceller. Det er den dominerende form for solenergi i dag, og metoden i solceller kaldes fotovoltaik (omdannelse af lys til elektricitet).<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>En solcelle best\u00e5r hovedsageligt af en halvleder. Halvlederen er lavet af materialet silicium, der minder meget om sten eller krystal. Det dyrkes i store fabrikker, hvor det sk\u00e6res ud i tynde og runde skiver, der ligner en blanding af metal og glas. Man kan kende det p\u00e5 sit bl\u00e5 sk\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n<p>Silicium-pladerne bombarderes med bestemte atomer som galium og bor. Derved bliver de til en elektrisk ladet komponent \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som en computerchip. N\u00e5r solens lys rammer denne \u201dchip\u201d, der normalt fylder mange kvadratmeter, skabes et s\u00e5kaldt elektron-hul par.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-ast-global-color-5-color has-ast-global-color-1-background-color has-text-color has-background\"><strong>FAKTA: <\/strong>En elektron er en elektrisk ladet partikel, som findes i alle atomer. I metaller kan nogle af elektronerne flyde frit, og de bliver derved elektrisk ledende. I en halvleder som solceller kan elektroner kun flyde frit, hvis de f\u00f8rst f\u00e5r et \u201dspark\u201d af solens lys.<\/p>\n\n\n\n<p>Et elektron-hul par er, n\u00e5r elektroner i et materiale \u2013 i dette tilf\u00e6lde solcellen \u2013 l\u00f8sriver sig og s\u00e6tter i bev\u00e6gelse ud mod overfladen og ind i nogle ledninger. Det er det, der sker i en solcelle. Man kan se sm\u00e5 s\u00f8lvledninger p\u00e5 oversiden af et panel, og her rejser elektroner, som lyset har frigivet.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image alignfull size-large\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/Skaermbillede-2023-05-10-kl.-17.33.47-e1683733566476-1024x332-1.png\" alt=\"Figur af et elektron-hul par, der l\u00f8srives og s\u00e6ttes i bev\u00e6gelse. De r\u00f8de cirkler er de vandrende elektroner. Kilde: Bedrich 2017, side 20.\" class=\"wp-image-6023\"\/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Figur af et elektron-hul par, der l\u00f8srives og s\u00e6ttes i bev\u00e6gelse. De r\u00f8de cirkler er de vandrende elektroner. Kilde: Bedrich 2017, side 20. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>De ender ved en stikkontakt, og herfra kan de skabe elektricitet. F\u00f8rst skal de dog gennem en inverter, som hj\u00e6lper med at omdanne den lave sp\u00e6nding (j\u00e6vnstr\u00f8m) fra solcellen til h\u00f8jere sp\u00e6nding (vekselstr\u00f8m), for at vi kan bruge str\u00f8mmen ordentligt. Batteridrevne ting, som f.eks. mobiltelefoner, vil dog godt kunne bruge str\u00f8mmen fra solcellen direkte.<\/p>\n\n\n\n<p>Elektronerne kommer altid \u201dhjem\u201d igen \u2013 dvs. ind via bagsiden af solcellen. P\u00e5 den m\u00e5de er der tale om et lukket kredsl\u00f8b, fordi elektronerne rejser fra silicium-pladen, gennem ledninger, til henholdsvis inverter og stikkontakt, ud i forskellige elektroniske enheder og tilbage igen. Hver elektron skubber til den n\u00e6ste, s\u00e5 der dannes en slags dominoeffekt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-ast-global-color-5-color has-ast-global-color-1-background-color has-text-color has-background\"><strong>FAKTA:<\/strong> En halvleder er en mellemting mellem metal og plast eller tr\u00e6. Metal er rigtig godt til at lede elektroner. Plastik og tr\u00e6 isolerer og stopper elektronerne fra at bev\u00e6ge sig.<\/p>\n\n\n\n<p>For elektrikere er det vigtigt at forst\u00e5 konceptet bag solceller. De skal nemlig i h\u00f8jere og h\u00f8jere grad kunne analysere kredsl\u00f8bene p\u00e5 st\u00f8rre installationer og spotte, hvis der er noget galt. For eksempel hvis en af solcellerne er i stykker, s\u00e5 str\u00f8mmen pludselig l\u00f8ber den forkerte vej i kredsl\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5dan et problem opst\u00e5r, n\u00e5r solceller, der sidder t\u00e6t sammen, lige pludselig ikke har en ens sp\u00e6nding.<\/p>\n\n\n\n<p>Halvlederne i hver solcelle er normalt fremstillet til at lave mellem 0,5 og 0,6 volt \u2013 til sammenligning er sp\u00e6ndingsv\u00e6rdien i et normalt AA-batteri 1,5 volt. Solcellerne er derfor sat sammen i k\u00e6der (serie) for at skabe en st\u00f8rre sp\u00e6nding.<\/p>\n\n\n\n<p>K\u00e6derne er forbundet i parallel for at for\u00f8ge den samlede effekt. Hvis en af cellerne imidlertid er i stykker, s\u00e5 falder sp\u00e6ndingen, og str\u00f8mmen fra en af de parallelforbundne k\u00e6der kan s\u00e5 l\u00f8be den forkerte vej igennem k\u00e6den med den \u00f8delagte celle og \u00f8del\u00e6gge den yderligere. Det samme kan ske, hvis der falder en dyb skygge p\u00e5 en k\u00e6de, imens en anden k\u00e6de er i fuld sol. For at undg\u00e5 s\u00e5danne \u00f8del\u00e6ggelser har moderne solceller derfor beskyttelsesdioder, der forhindrer dette i at ske.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Solenergi er en fantastisk vedvarende kilde, og den er virkelig boomet i industrien, s\u00e5 vi kommer til at se meget mere implementering i b\u00e5de private og offentlige bygninger fremover.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Solenergi er, n\u00e5r man oms\u00e6tter solens lysstr\u00e5ler til en brugbar form for energi.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4434,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[4],"class_list":["post-4431","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-energi","tag-sol"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4431","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4431"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4431\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4433,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4431\/revisions\/4433"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4434"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4431"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4431"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bun.nytaenk.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4431"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}