Regeringspartierne forhandler lige nu med Folketingets partier om, hvorvidt kold fjernvarme med jordvarme og varmepumper skal inkluderes i varmeforsyningsloven på lige fod med fjernvarmeværker og dermed have adgang til kommunegaranterede lån.

Måske det kan lyde en smule tørt. Men beslutningerne fra Christiansborg er vigtige for små samfunds reelle mulighed for at omstille i en mere klimavenlig retning og etablere fælles varmeløsninger på landsbybasis.

Og her stak Klima-, Energi- og Forskningsministeriet desværre en alvorlig kæp i hjulet for lokale og bæredygtige energiinitiativer, da ministeriet i sommers sendte en ændring af varmeforsyningsloven i høring. Hvis ændringen vedtages, vil det udelukke at kold fjernvarme med varmepumper i de enkelte huse betragtes som fjernvarme.

Hvilket vi i Vedvarende Energi stiller os kritiske over for.

Heldigvis har der siden været opråb fra både lokale, eksperter og borgmestre i landets kommuner. Så nu må politikerne beslutte, om forslaget skal ændres, så kold fjernvarme skal have de samme rettigheder som almindelig fjernvarme, hvor det varme vand, der cirkuleres, ikke behøver ekstra opvarmning.

Beslutningen er afgørende, fordi det vil give boligejere i områder uden for fjernvarmenettet mulighed for at søge kommunegaranterede lån til fælles varme med kold fjernvarme – eksempelvis jordvarme – på fælles basis.

Kommunegaranterede lån har en rente svarende til normale kreditforeningslån. Det giver en finansiel tryghed, og er en billig finansiering for dem, der gerne vil omstille væk fra at bruge gasfyr, olie eller brændeovn i deres hjem.

Kold fjernvarme kan forsynes med jordvarme og slanger nedgravet i en mark som denne. Foto: Vedvarende Energi

Vi mener ikke, at der skal diskrimineres mellem dem, som er henholdsvis inden for fjernvarmenettet (og dermed kan benytte sig af kommunegaranterede lån) og udenfor, heller ikke med varmeforsyningsloven.

Det vil skabe forskelsbehandling mellem de store byer og de mindre landsbyer.

Borgere, der bor i landsbyer, hvor der er for lille varmeforbrug til fjernvarme, bør også have muligheden for at udskifte individuelle løsninger med fælles løsninger uden, at finansieringen skal være barrieren.

Og det bliver svært, hvis ikke det nuværende udspil for kold fjernvarme ændres.

Læs også: Fra Permatopia til politisk dagsorden: Kan jordvarme hitte uden for fjernvarmenettet?

Kun 57 procent af det danske varmeforbrug er i dag dækket af fjernvarmenettet. Af de resterende godt 40 procent, forventes over halvdelen at kunne have gavn af kold fjernvarme. Det er dem, der bor i nærheden af andre – for eksempel i mindre landsbyer eller huse liggende tæt langs en vej.

Så der er et kæmpe potentiale for kold fjernvarme. Men lige nu afventer flere frontløbere på energiområdet politikernes afgørelse. Der er allerede omkring 50 småbyer, hvor folk har udtrykt interesse for kold fjernvarme, og de hænger pt. i et regelmæssigt limbo.

Et godt eksempel er Håstrup på Vestfyn med 200 indbyggere og en aktiv energifællesskabsforening. Deres fælles forslag til kold fjernvarme bliver formentligt ikke til noget, hvis projektet ikke kan få kommunegaranti. Det er ærgerligt, for det er alle mennesker, der virkelig gerne vil udskifte klimabelastende privatforbrug af olie og gas.

Men de får kun muligheden, hvis politikerne tager affære og ændrer ministeriets udspil. Derfor håber vi i Vedvarende Energi virkelig, at energipolitikkerne på Christiansborg vil lytte – både regeringspartierne og de andre parter i energiforliget.

Det er nu, der skal handles!

Fællesskabet rummer i alt 90 boliger og en oprindelig gård, som er omdannet til fælleshus. På området imellem sig har beboerne lavet et otte kilometer langt system af jordvarmeslanger.

Jordvarmen er koblet til en stor vand-til-vand ammoniak varmepumpe i det centrale teknikrum. Herfra fordeles varmen i to cirkulationskredsløb til de enkelte boliger og fælleshuset. Det varme vand til henholdsvis gulvvarme og brugsvand er adskilt, fordi der er brugt dobbelt rørføring.

I alt har bofællesskabet investeret godt 5 millioner kroner i anlægget.

Beboerne valgte ammoniak som naturligt kølemiddel til varmepumpen frem for fluor-baserede versioner, som er væsentligt mindre klimavenlige, fortæller Lyster.

Ingeniøren forklarer, at opløsningen konstant cirkulerer forbi varmepumpen, hvor den får ammoniakken op at koge og dermed fordampe, da ammoniak har et meget lavt kogepunkt (- 33 grader).

Når den fordampede ammoniak gas komprimeres (fortættes) af varmepumpens kompressor, stiger trykket og temperaturen. Den varme damp føres gennem en kondensator og frigiver varme, når den vender tilbage til væskeform.

Varmen overføres så til det “tekniske” vand via en varmeveksler og ledes ud til boligerne. Princippet er det samme som i en luft-til-vand varmepumpe, men jordtemperaturen er mere stabil end lufttemperaturen, har de erfaret i Karise Permatopia.

uddyber Lyster og tilføjer, at det er vigtigt at få dimensioneret jordvarmeslangerne korrekt ud fra boligernes varmebehov, så jorden omkring dem ikke afkøles for meget. 

I hele landet har der ifølge Tekniq Arbejdsgiverne været en stigning i antallet af solgte jordvarmeanlæg, fordi gaspriserne røg i vejret efter Ruslands angreb mod Ukraine i 2021. Flere private med store landejendomme og god plads i haven har investeret i anlæggene.

Det er vigtigt at fremhæve potentialet for kollektiv geotermisk varme og køling, der kan hentes fra de øvre jordlag. Typen kaldes termonet og kan med fordel etableres i områder uden for fjernvarmenettet herhjemme, understreger Søren Erbs Poulsen, geolog og forsker i vedvarende varmeforsyning ved VIA University College i Aarhus.

Læs også: Explainer: Hvad er geotermisk energi?

Poulsen mener, at kollektiv energiforsyning på stort set alle klimaparametre slår de individuelle løsninger som for eksempel luft/vand varmepumper eller pillefyr.

Han mener derfor, at flere danske husstande kunne bruge jordvarme som et bæredygtigt alternativ.

Han tilføjer, at individuelle luft/vand varmepumper bruger cirka 50 procent mere strøm end termonet varmepumper.

Fra politisk side er der opbakning til at opvarme flere huse og bygninger med naturlig varme fra jorden – både når det gælder den overfladenære og dybe jordvarme (geotermi). Geotermisk energi skal i stigende grad udkonkurrere konventionel naturgas og biogas, fastslår blandt andet en 2024 strategi fra Europa-Parlamentet.

Strategien opfordrer til, at der skal være mere bred viden tilgængelig om teknologierne bag, og at regeringerne må kortlægge underjordiske ”hot spots”, fordi jordvarme er en både stabil og vedvarende energikilde.

Den kan potentielt forsyne tre fjerdedele af Europa og være med til at erstatte fossile brændsler fra olie- og gasbrønde, lyder argumentet.

Et eksempel på dyb jordvarme herhjemme er det Mærsk-ejede firma Innargi, som har satset stort på at etablere Europas største geotermiske anlæg, hvor de vil hente varme 2,5 kilometer nede i undergrunden og forsyne en femtedel af Aarhus Kommunes boliger med jordvarme distribueret via fjernvarmenettet til husholdningernes radiatorer.

I Danmark kalder den nationale energikrisestab (NEKST) på grønne individuelle varmeløsninger. De anbefaler, at staten sikrer udvikling og understøttelse af termonet, hvor ledningerne løber mellem mere end én bygning. Staben fastslår dog også, at der er begrænsede danske erfaringer med den praktiske organisering og etablering af termonet.

Samtidig er der uklarhed omkring reguleringer.

Billede af geotermiske slanger i en vejkasse. Billede: Søren Erbs Poulsen

Permatopia løb også ind i en del regulatoriske udfordringer, da de skulle sætte systemet op tilbage i 2015, fortæller Lars Hovmand Lyster. Tanken var oprindeligt, at fællesskabets 225-kilowatt store vindmølle skulle levere strøm direkte til husstandene, men det spændte Danmarks daværende regler for energifællesskaber ben for.

De enkelte huse måtte ikke dele strøm indbyrdes, og derfor valgte Karise Permatopia at gå med en central løsning, hvor vindmøllen i stedet forsynede fællesgården og varmeforsyningen. Derfra kan strømmen “sælges” og sendes ud til de enkelte beboere. 

Ifølge Lyster havde det været smartere med en decentral løsning, hvor noget af varmen blev skabt af varmepumper og solceller direkte ved de enkelte familier.

Han understreger, at selvom beboerne selv agerer ”varmemestre” i den daglige drift, er det alfa og omega at lave serviceaftaler med professionelle leverandører. Specielt for at sikre, at lovgivningsmæssige krav til for eksempel trykprøvning eller vedligeholdelse af brand- og sikkerhedsudstyr overholdes.

Jordvarme er en alternativ opvarmningsform sammenlignet med andre kilder som naturgas, træpillefyr eller luft-til-vand varmepumper.

Ifølge Videncenter Bolius er de største fordele ved jordvarme, at det er miljøvenligt og en god måde at fremtidssikre sin bolig på. Dog er installationen en dyr investering, som kræver et stort og frit have eller markareal, hvor der er plads til at grave ned i jordlagene.

I de kommende år er der alligevel et stort potentiale for at anlægge jordvarme for flere af de omkring 40 procent danske husstande uden for fjernevarmenettet, mener miljø NGO’en VedvarendeEnergi. Organisationen opfordrer blandt andet private forbrugere og kommuner til at etablere lokale energifællesskaber til fælles varme- og elproduktion.  

Men jordvarme net kræver plads og koordinering i mindre landsbyer, hvor folk bor tæt sammen i centrum, bemærker Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi.

På et praktisk plan kan termonet med fælles jordslanger etableres som et fjernvarmesystem, hvor brugerne betaler en tilslutningsafgift og får varme via en varmepumpe i deres hus. Jordvarmeslanger, fordelingsnet og eventuelt individuelle varmepumper ejes da af et forbrugerejet andelsselskab, ligesom mange almindelige fjernvarmeværker, uddyber Olesen.

Systemet er kollektivt, hvilket kan gøre det lettere at få folk med, mener Vedvarende Energi, som opfordrer de danske kommuner til at støtte op med billige lån til installation af nye termonet rundt om i landet.

Lige så snart, at man bevæger sig ned under jordens overflade, stiger temperaturen. 

Årsagen er, at undergrunden har en masse varme til overs fra dengang, at planeten blev dannet. Man kalder dette for “formationsvarmen”. Desuden holder undergrunden også ikke-farlige radioaktive bjergarter, der ligeledes bidrager til at øge temperaturerne. Er der underjordisk vand i større dybde, bliver den automatisk opvarmet.

Jordens varme kaldes for geotermi. En af de hyppigste måder at bruge geotermisk varme i Danmark på er ved at pumpe varmt vand op til overfladen og overføre det til et fjernvarmesystem via enten en varmeveksler eller en varmepumpe.

Læs også: Kathmandu: Sådan holder undergrunden campus-bygning 19 grader varm året rundt

Viden om de underjordiske temperaturer er essentielt, fordi man netop kan bore ned og indvinde energien til husstandes varme- og elforsyning. Det kræver dog, at de jordlag, man graver i, indholder små “lommer” eller hulrum, som giver plads til, at vand kan bevæge sig frem og tilbage. Ligesom hvis man fylder en spand på stranden med sand og kommer vand i, der – i stedet for at flyde over – lægger sig mellem sandkornene. 

FAKTA: Man taler både om dyb geotermi (fra 800 m og ned til 3000 m) og overfladenær geotermi (dybder på mindre end 800 m). Dyb geotermi har den fordel, at jorden er varmere, jo længere ned man kommer. Der er mere energi at hente.

Hvis vandet er flere hundrede grader varmt, hvilket det for eksempel er i vulkanske områder som på Island, kan man hente skoldhed damp op fra undergrunden og bruge det til at drive en turbine, der producerer elektricitet. Men det kan vi ikke herhjemme, fordi temperaturen kun stiger 25 – 30 grader per kilometer i dybden.

Derfor rækker potentialet herhjemme “kun” til fjernvarme og ikke elektricitetsproduktion. 

I en tid hvor vi i den grad skal opskalere og udnytte vedvarende energikilder, kan det derfor måske undre, at mindre end 0,1% af den danske varmeproduktion kommer fra geotermiske kilder. Faktisk er der anno 2022 kun ét fungerende geotermisk anlæg ved Thisted. 

Langt størstedelen af fjernvarmen kommer fra kraftvarmeværker, hvor varmen er et spildprodukt af elproduktionen, der sker ved afbrænding af affald, flis, halm, naturgas, olie og kul.

Afbrænding har den åbenlyse slagside, at det udleder CO2 og desuden kræver transport af store mængder brændsel såsom kul, olie og biomasse. Så spørgsmålet er, hvorfor vi ikke i højere grad udnytter jordens varme, når nu vi bor og lever oven på et “uudtømmeligt batteri”?

1. For det første er kunsten at bore det rigtige sted, hvor man ved at der findes porøse og vandmættede hulrum i tilstrækkelig stor dybde. Bagefter skal det afkølede vand kunne ledes tilbage i det samme jordlag. Gør man ikke det, løber produktionsboringen tør for varmt vand.

2. Dernæst er det både dyrt og risikabelt at etablere dybe boringer, som er nødvendige for at nå ned til de høje temperaturer. Det koster normalt et tocifret millionbeløb at etablere én boring. Herudover er der en lang række forundersøgelser, der skal afklare om jordlagene er velegnede til indvinding af geotermisk varme. 

I Danmark vurderer eksperter, at geotermien kan levere 30% af vores fjernvarmeproduktion i fremtiden. Den ses som en af de centrale løsninger til at erstatte både fossile brændsler og biomasse.

Vi er her dog af en anden årsag. NyTænk er nemlig taget med energiforsker Anzoo Sharma fra organisationen Center for Rural Technology Nepal med til hovedbygningen for energistudier ved ingeniørinstituttet på Tribhuvan University.

Formålet er at se, hvordan universitetet bruger geotermisk opvarmning til at holde temperaturen i klasselokaler og konferencerum på behagelige 19 grader – både sommer og vinter. Geotermisk energi kaldes også for “jordvarme”, og i Danmark kender vi det mest i flydende form.

Læs også: Explainer: Hvad er geotermisk energi?

Der er nemlig meget varmt vand i den danske undergrund, som pumpes op og forsyner fjernvarmenettet. Bagefter sænkes det afkølede vand tilbage i jorden, hvor det automatisk opvarmes på ny. 

Men i Kathmandu bruger de jordopvarmet luft, som cirkuleres gennem en 70 meter lang underjordisk tunnel og ind via et ventilationssystem i fem store lokaler i bygningen. 

Indsugningsenheden hvor den omgivende luft bliver cirkuleret gennem en 70 meter lang underjordisk tunnel og ind i bygningen via et ventilationssystem. Foto: Didier Larsen

“Vi har bygget et tunnelsystem specifikt til airconditioning, så vi kan holde indendørsklimaet på 19 grader uanset årstiden. Der er seks ventilatorer i hvert rum, og når systemet tændes, pumpes der automatisk opvarmet luft ind i bygningen,” fortæller Anzoo Sharma.   

Hun tager os fra klasselokalet og ned i et lille aflukket kælderrum, hvorfra den opvarmede luft kommer ind i en halv meter rund indgang fra ydervæggen. Her sørger en ventilator på 1,5 hertz for at drive luften gennem et indvendigt rør og ud i lokalerne. Ventilatoren kræver strømtilslutning, men resten af processen sker uden brug af elektricitet. 

Tunnelen ligger fire meter under jorden, hvor den køligere løft automatisk opvarmes af de omkringliggende jordlag. Sharma uddyber, at særligt tre ting er vigtige at kende, før man kan konstruere et rør og forbinde det til bygningen. 

Alle tre skal beregnes, så den ønskede temperatur opnås. Jo længere ned i jordlagene man kommer, og jo længere røret er, desto varmere bliver luften i sidste ende. 

Da hun bliver spurgt ind til, hvorvidt teknologien kan kopieres til brug i større danske bygninger, svarer Sharma:

“Det kan godt være en udfordring, hvis I generelt har en lavere gennemsnitstemperatur i Danmark. Så skal røret måske graves endnu dybere ned. Man kan måle det ved at grave et hul og stikke en temperatursensor ned.”

Kigger man på det lokale vejr, så har Kathmandu minimumstemperaturer ned til 1 – 3 grader i den koldeste periode. Maksimumtemperaturerne ligger dog på over 18 grader alle årets måneder, og de kommer ofte op på over 20.

I Nepal er der et stort potentiale for geotermisk opvarmning til boliger, understreger Sharma. Potentialet er dog størst ved større individuelle bygninger som har et tilstrækkeligt landareal omkring sig til, at man kan anlægge en større underjordisk rørledning.

Det ekskluderer pt. huse i områder med tæt bebyggelse. Sharma oplyser nemlig, at der risikerer at gå for meget varme til spilde, hvis den skulle overføres via rørledninger mellem forskellige husstande. Derudover kræver det et effektivt og simpelt indvendigt ventilationssystem.  

Underjordisk opvarmning i Nepal er derfor særligt velegnet til for eksempel institutioner, hoteller eller større virksomheder, hvor mange kvadratmeter er samlet på ét sted.

Geotermisk opvarmning til bygninger diskuteres som en af fremtidens løsninger herhjemme, fordi det er en vedvarende energikilde med en meget lav CO2-udledning – faktisk kun 5 procent sammenlignet med traditionelle kulkraftværker. 

Inspireret af casen i Kathmandu vil NyTænk i nær fremtid undersøge potentialet for geotermisk opvarmning med både luft og vand i Danmark. Herunder de praktiske udfordringer, der spænder ben for at udnytte undergrundens reservoirer i større skala.